Øresundsregionen - Nordens logistikhub
Øresundsregionens geografiske placering som en port til Østersø-området og et knudepunkt i Nordeuropa har gjort regionen til et stærkt logistikcentrum. Øresundsregionen er i dag størst i Skandinavien inden for godshåndtering. Derfor har flere internationale virksomheder flyttet deres nordiske centrallagre til regionen.
Veludviklet infrastruktur
En forudsætning for Øresundsregionens udvikling til et stærkt logistikcentrum er den veludviklede infrastruktur som blandt andet består af et stort tog- og vejnet, to internationale lufthavne og flere store havne.
Intelligente produkter
En anden forudsætning for logistikbranchen i regionen teknologisk avancerede produkter. RFID, Radio Frequent Identification, er en ny teknologi som kan udnyttes til at identificere, følge og spore produkter. Produkter, emballage eller transportmidler kan udstyres med en sender som gør det let at registrere og spore produkter. I Øresundsregionen er der allerede en stor kompetence inden for mobile radiosystemer, it, fødevarer og emballage. Meget tyder på at Øresundsregionen i fremtiden kan blive ledende inden for intelligent logistik.
|
|||||
